|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medlemskab Eksempelvis vil der kunne rejses tvivl om din forsikringsstatus som lønmodtager, hvis du annoncerer, har fast træffetid eller bruger tid på at pleje eller opsøge potentielle kunder. Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) optager både lønmodtagere og selvstændige og vil kunne give dig oplysninger om, hvornår de vurderer, at du arbejder som lønmodtager, og hvornår du ikke gør. Du kan søge informationer på www.iak.dk. Hvis du vælger at blive medlem af en A-kasse for selvstændige, skal du være opmærksom på, at du kun har ret til dagpenge, hvis virksomheden lukker, bliver solgt eller bortforpagtet, men ikke i tilfælde af manglende aktivitet i virksomheden, svigtende ordretilgang m.v. Du kan søge yderligere oplysninger om dine muligheder for dagpenge hos IAK på www.iak.dk. Arbejdsløshed, dagpenge - og modregning heri Hvis du modtager supplerende dagpenge er der flere forhold, som du bør være opmærksom på som atypisk. Du bør bl.a. være opmærksom på, at A-kassen kan rejse tvivl om, hvorvidt du står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du annoncerer, har fast træffetid eller bruger tid på at pleje eller opsøge potentielle kunder. A-kassen udbetaler kun dagpenge til medlemmer, som vurderes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis du modtager honorar for din arbejdsydelse, skal du være opmærksom på, at A-kassen modregner i dine dagpenge på grundlag af honorarindtægten. Hvis din arbejdsgiver/opgavestiller kan kontrollere arbejdets omfang og placering, og kan give oplysninger herom til A-kassen, opfattes arbejdet som kontrollabelt, og antallet af arbejdstimer trækkes i dine dagpenge. Hvis din arbejdsgiver/opgavestiller derimod ikke kan angive det daglige tidsforbrug, eksempelvis fordi arbejdet er foregået uden for opsyn af arbejdsgiveren/opgavestilleren, omregner A-kassen honorarindtægten til et antal arbejdstimer. Omregningen sker på baggrund af en fastlagt omregningssats, som er den samme for hele arbejdsmarkedet - uanset hvad den aftalte timeløn har været. A-kassen skal omregne alt arbejde, der ikke er kontrollabelt med omregningssaten. Du kan søge yderligere oplysninger om dine muligheder for dagpenge hos IAK på www.iak.dk. Arbejdsgivergodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (såkaldte G-dage) Hvis du er ansat i en midlertidig stilling, eller er ansat til at løse en bestemt opgave, skal du være opmærksom på, at du normalt ikke kan få udbetalt dagpenge fra A-kassen de to første ledighedsdage. Når arbejdsopgaven er afsluttet, skal din arbejdsgiver/opgavestiller betale godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis der sammenlagt har været arbejde i mindst 74 (omregnede) timer fra samme arbejdsgiver inden for de sidste 4 uger. Selvstændigt bierhverv Hvis du er momsregistreret, eller hvis du har et bierhverv som selvstændig, har du kun ret til dagpenge i visse situationer. Du kan kontakte din A-kasse for yderligere råd og vejledning.
Arbejdsmiljøloven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Hvis du er selvstændig eller befinder dig i gråzonen, skal du derfor som udgangspunkt regne med, at du IKKE er omfattet af loven. Imidlertid er der nogle vigtige undtagelser. Uanset hvilken relation du har til opgavestiller, gælder nemlig arbejdsmiljølovens regler om tekniske hjælpemidler og reglerne om stoffer og materialer. Det samme gælder nogle af reglerne om arbejdets udførelse, samt regler om arbejdstid i forbindelse med kørsel og farligt arbejde. Hvis du f.eks. er leverandør af tekniske hjælpemidler, har du nogle særlige forpligtelser i henhold til Arbejdsmiljøloven. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte Arbejdstilsynet i din lokale kreds. Nærmere oplysninger herom finder du på www.at.dk.
Alle arbejdsgivere, der har ansatte, skal tegne en forsikring i et godkendt forsikringsselskab, der dækker ulykker og kortvarig skadelig påvirkning, og de skal tilmelde sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES). Hvis du opfattes som lønmodtager, er du derfor omfattet af din opgavestillers/arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring. Hvis du er selvstændig med ansatte i din virksomhed, har du pligt til at tegne forsikring. Hvis du er honorarlønnet eller selvstændig med mange forskellige opdragsgivere, kan der være usikkerhed om, hvordan du er stillet. Visse selvstændige er dækket af opgavestillers forsikring. Det gælder selvstændige, som hovedsagelig har deres indtægt fra arbejde for en enkelt virksomhed og som ikke bærer en del af den økonomiske risiko for virksomhedens drift, og hvis indtjening ikke hænger direkte sammen med virksomhedens økonomiske resultat. Det er ikke afgørende, om den pågældende betaler B-skat, provisionslønnes, selv tilrettelægger arbejdet, udfører arbejdet hjemme hos sig selv eller selv antager medhjælpere. For arbejdende anpartshavere og interessenter afhænger dækningsspørgsmålet af forskellige forhold. Medmindre du er almindelig lønmodtager, bør du derfor i alle tilfælde undersøge, om du er tilstrækkeligt sikret i tilfælde af ulykker eller erhvervssygdomme. Du kan søge yderligere oplysninger hos Arbejdsskadestyrelsen på www.ask.dk.
Hvis du arbejder som lønmodtager, skal din arbejdsgiver fratrække bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) i den udbetalte løn. Arbejder du derimod som selvstændig, skal du ikke indbetale bidrag til ATP. Det, der er afgørende for, om opdragsgiver trækker ATP (af din betaling), er altså, om du opfattes som lønmodtager eller som selvstændig. Det har derimod ingen betydning, om det beløb, du betales for din arbejdsydelse, kaldes løn, honorar, provision eller lignende. Det er heller ikke i sig selv afgørende, om beløbet udbetales som A- eller B-indkomst. Du kan søge yderligere informationer om de forskellige regler vedrørende ATP på www.atp.dk.
Når du ikke arbejder som lønmodtager, er du ikke omfattet af Funktionærlovens regler om barsel. Som selvstændig har du derimod ret til dagpenge under graviditet, barsel og adoption såfremt du opfylder beskæftigelseskravet i dagpengeloven. Det betyder, at du som selvstændig indenfor de sidste 12 måneder skal have udøvet selstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværsperioden. Væsentligt omfang defineres som arbejde i mindst 18½ time ugentligt. Kontakt IDA for yderligere oplysninger
Hvis du arbejder som lønmodtager, vil du ofte have mulighed for at få din efteruddannelse helt eller delvis betalt af din arbejdsgiver. Hvis du ikke arbejder som lønmodtager, skal du derimod selv finansiere din efteruddannelse. Du bør derfor tage højde herfor i den pris, du forlanger for din arbejdsydelse. Du kan få hjælp til at finde relevante kurser og redskaber til at planlægge din kompetenceudvikling på www.iak.dk/kursusguide. På Kursusguiden er der også samlet links til kurser og efteruddannelsesmuligheder, der er relevante for ingeniører.
Hvis du ikke er i et lønmodtagerforhold, skal du være opmærksom på, at du kan pådrage dig et erstatningsansvar i forbindelse med det arbejde, du udfører. For at sikre dig mod ubehagelige overraskelser, kan du tegne en erhvervsansvarsforsikring, der dækker dit ansvar i forhold til andre. Du bør dog være opmærksom på, at en erhvervsansvarsforsikring ikke dækker alle situationer. Hvis du eksempelvis har indgået kontrakt om udførelse af et bestemt stykke arbejde til en bestemt tid og til en fastlagt pris, skal du være opmærksom på, at du kan pådrage dig et erstatningsansvar, hvis du ikke overholder aftalen, og f.eks. ikke afleverer arbejdet til tiden og i den aftalte form. I den situation dækker en erhvervsansvarsforsikring som regel ikke. IDAs medlemmer kan få erstatningsansvarsforsikring med rabat.
Du bør være opmærksom på, om du er omfattet af Funktionærlovens bestemmelser i den arbejdsrelation, som du indgår i. Hvis du er lønmodtager og arbejder som funktionær, vil du være omfattet af Funktionærlovens bestemmelser. De vigtigste bestemmelser i Funktionærloven omfatter:
Du arbejder som funktionær, hvis du beskæftiger dig med :
og har en gennemsnitlig, ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer. For at være funktionær skal du desuden være beskæftiget i det, der kaldes et tjenesteforhold. Det vil sige, at du er underlagt arbejdsgiverens ledelse og instruktion og er forpligtet til inden for den aftalte arbejdstid at udføre de opgaver, du bliver pålagt af din arbejdsgiver inden for dit arbejdsområde og i princippet også efter de instruktioner, som arbejdsgiveren giver. Hvis du i din arbejdsrelation ikke opfylder disse betingelser, er du ikke omfattet af Funktionærlovens bestemmelser. Hvis du arbejder som honorarlønnet og udfører bestemte, afgrænsede arbejdsopgaver, som du helt selvstændigt tilrettelægger, vil du som udgangspunkt ikke være omfattet af Funktionærloven - bl.a. som følge af arbejdets selvstændige og opgavebestemte karakter, og fordi du ikke arbejder under arbejdsgiverens ledelse og tilsyn. Undervisere og direktører er heller ikke omfattet af Funktionærloven. Hvis du ikke er omfattet af Funktionærloven, har du dog mulighed for at få indføjet en henvisning hertil i den aftale, som du indgår med opgavestilleren/virksomheden. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er omfattet af Funktionærloven i din arbejdsrelation, kan du kontakte IDA for yderligere råd og vejledning.
Hvis du ikke arbejder som lønmodtager, er du ikke omfattet af de samme rettigheder og er ikke via lovgivningen sikret den samme beskyttelse som lønmodtagere. Når du træffer aftale om udførelse af en opgave, bør du derfor sikre dig på anden vis - eksempelvis ved at indgå en kontrakt med opgavestilleren/virksomheden. En skriftlig kontrakt vil kunne medvirke til at sikre dig mod eventuelle misforståelser og uklarheder om, hvad der er aftalt, og hvordan din situation er i tilfælde af uforudsete begivenheder. Du bør i øvrigt være opmærksom på, at arbejdsgiveren har pligt til at udfærdige en ansættelseskontrakt, hvis der er tale om en ansættelse, som har en varighed på mere end 1 måned med en gennemsnitlig, ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer. I forbindelse med indgåelse af en kontrakt bør du have afklaret følgende punkter:
Du kan kontakte IDA for yderligere råd og vejledning i forbindelse med kontraktindgåelse. Du har også mulighed for at søge yderligere oplysninger på ida.dk.
Hvis du modtager honorar for dit arbejde, vil du som udgangspunkt ikke blive betragtet som lønmodtager i forhold til Ferieloven og har derfor ikke særskilt krav på betaling af feriepenge. Feriepenge anses for at være en del af det samlede honorar. Hvis du arbejder som honorarlønnet, bør du derfor tage højde herfor i dit honorar eller sørge for at få indføjet i dine kontrakter, at der skal indbetales feriegodtgørelse til Feriekonto. Som selvstændig med egen virksomhed skal du selv spare op til ferie.
Du bør være opmærksom på, om du er berettiget til løn under sygdom i din arbejdsrelation - eller om du selv skal sikre dig herimod. Hvis du arbejder som lønmodtager, vil du som hovedregel være dækket af Funktionærlovens bestemmelser, som sikrer dig ret til løn under sygdom. Det kan også være, at du er dækket af en overenskomst, som giver dig ret til løn under sygdom. Hvis du ikke har krav på løn under sygdom, men har været tilknyttet arbejdsmarkedet i 120 timer inden for de sidste 13 uger før fraværet eller har modtaget dagpenge fra din A-kasse, har du ret til dagpenge under sygdom. Hvis du ikke arbejder som lønmodtager og ikke har ret til løn under sygdom, kan du tage højde for det ved at betinge - i den kontrakt du indgår med opgavestilleren/arbejdsgiveren - at du er berettiget til løn under sygdom. For at undgå overraskelser bør du undersøge, hvilke forhold, der er gældende for den arbejdsrelation, du indgår i. Som selvstændig er du i et vist omfang dækket af dagpenge ved sygdom - hvis du opfylder visse betingelser vedrørende din indtjening. Du skal dog være opmærksom på, at du først får sygedagpenge efter 2 ugers sygdom. Du kan vælge at tegne en frivillig forsikring og derigennem sikre dig dagpenge fra 1. sygedag. Du kan søge yderligere oplysninger om mulighederne for frivillig forsikring som selvstændig hos Ankestyrelsen på www.ast.dk.
Hvis du arbejder som lønmodtager og er omfattet af Funktionærloven eller en overenskomst, vil Lønmodtagernes Garantifond under visse betingelser dække dine løntab, hvis din arbejdsgiver går konkurs, og lønnen udebliver. Hvis du derimod arbejder som honorarlønnet eller som selvstændig, skal du være opmærksom på, at du ikke får dækket dine tab gennem Lønmodtagernes Garantifond, hvis opgavestilleren går konkurs. Hvis du eksempelvis har aftalt at udføre en bestemt opgave for en opgavestiller, hvor der ikke er tale om et egentligt ansættelsesforhold, vil du ikke kunne få dækket dit tab. I den situation sidestilles du med de øvrige kreditorer. Du kan søge yderligere oplysninger hos Lønmodtagernes Garantifond på www.lg.dk.
Hvis du ikke er i et lønmodtagerforhold, men sælger dine arbejdsydelser uden for et egentligt ansættelsesforhold, skal du være opmærksom på, at en række af sådanne tjenesteydelser er belagt med moms. Når du påtager dig en opgave, skal du derfor være opmærksom på, om der er tale om en ydelse, der er momsbelagt. Det er dog ikke alle ydelser, der er momspligtige. Eksempelvis er undervisning fritaget for moms. Hvis du ønsker yderligere information om, hvorvidt den ydelse du ønsker at sælge, er momsbelagt, kan du kontakte Skat. Hvis du i løbet af et kalenderår tjener mere end 50.000 kr. ved at sælge momsbelagte ydelser, bliver du momspligtig og skal momsregistreres. Momsregistreringen sker hos Told & Skat. Som momsregistreret har du pligt til at føre momsregnskab. Der skal opkræves moms hver gang, du sælger en ydelse. Som hovedregel kan du fratrække den moms, som du selv betaler, når du køber noget til din virksomhed. Hvis du er momsregistreret, sidestilles det med, at du ikke udelukkende arbejder som lønmodtager. Du bør derfor som momsregistreret være opmærksom på, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om du har lønmodtagerstatus, f.eks. i din A-kasse eller hos skattevæsnet. Det er dog ikke altid, at du mister din lønmodtagerstatus, hvis du har en momsregistreret virksomhed. Du kan se nærmere om dine rettigheder hos din a-kasse på iak.dk. Du kan kontakte din lokale skatteforvaltning, hvis du er i tvivl om din situation, ligesom du vil kunne læse nærmere om de forskellige regler for moms og skat hos Skat på www.skat.dk.
Hvis du ikke arbejder som lønmodtager og ikke er omfattet af Funktionærloven eller en overenskomst, skal du være opmærksom på, at opsigelsesvarsel i din arbejdsrelation skal aftales. Arbejder du som selvstændig, vil du som regel ikke have krav på et opsigelsesvarsel. Hvis du er ansat i en tids- eller opgavebestemt ansættelse, vil ansættelsesforholdet ophøre ved periodens udløb, eller når opgaven er løst. Ophøret sker uden yderligere varsel fra dig eller din arbejdsgiver. En tids- eller opgavebestemt ansættelse kan dog som udgangspunkt opsiges af parterne under ansættelsesforholdets beståen efter de almindelige gældende opsigelsesregler i Funktionærloven. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har krav på et opsigelsesvarsel i den arbejdsrelation, du indgår i, kan du kontakte IDA for yderligere råd og vejledning.
Hvis du ikke arbejder som lønmodtager og/eller udfører honorarlønnede opgaver, skal du være opmærksom på din pension. Honorarlønnede vil ofte ikke indgå i ansættelsesforhold, der giver ret til pension. Du bør derfor overveje, om du selv vil spare op til pension. Du kan kontakte IDA for at få yderligere oplysninger om pensionsmuligheder eller kontakte en af de to pensionsselskaber for ingeniører på www.isp.dk eller www.dip.dk. Hvis du skifter status fra lønmodtager til selvstændig, skal du være opmærksom på, at den pensionsordning, du eventuelt har haft hos din tidligere arbejdsgiver, ikke automatisk fortsætter. Hvis du ønsker, at pensionsordningen fortsætter, kan du lave en aftale om frivillige indbetalinger eller du kan vælge at tegne en anden pensionsordning.
Status som lønmodtager eller selvstændig? Set i forhold til skattelovgivningen bør du være opmærksom på, om skattevæsenet opfatter dig som lønmodtager eller som selvstændig. Hvis du hovedsageligt arbejder som honorarlønnet, kan du risikere, at skattevæsenet ændrer din status fra lønmodtager til selvstændig. Det kan bl.a. få betydning, hvis du har fået udbetalt dagpenge. Din A-kasse vurderer din status på udbetalingstidspunktet. Skatteforvaltningen behandler derimod først din sag 1-2 år efter. Hvis skatteforvaltningen ændrer din status, får det tilbagevirkende kraft i forhold til A-kassens afgørelse og kan i værste fald betyde, at du har fået udbetalt dagpenge med urette. Hvis du arbejder som selvstændig, men kun har én kunde, skal du være opmærksom på, at skattevæsenet ikke i alle tilfælde vil opfatte dig som selvstændig. Skatteindeholdelse Hvis du starter egen virksomhed, skal du derfor være opmærksom på, at du samtidig skifter skattemæssig status fra at få trukket A-skat som lønmodtager til at betale B-skat som selvstændig. Ved skift fra lønmodtager til selvstændig bør du henvende sig til den lokale skatteforvaltning for at få ændret din forskudsregistrering, så du undgår overraskelser i form af restskat eller overskydende skat. Fradrag for udgifter Skattevæsenet antager som udgangspunkt, at lønmodtagere får deres udgifter i forbindelse med arbejdet dækket af en arbejdsgiver. Dette er dog ikke altid tilfældet, hvis du arbejder som honorarlønnet. Hvis du arbejder som honorarlønnet og har lønmodtagerstatus, skal du være opmærksom på, at skattevæsenet ikke altid er villigt til at godkende dine lønmodtagerudgifter som fradrag på selvangivelsen. Hvis du arbejder som selvstændig, kan du fradrage alle dine driftsudgifter, hvis de er regnskabspligtige. Der er generelt stor forskel på, hvad de lokale skatteforvaltninger godkender. Du bør derfor kontakte din lokale skatteforvaltning for yderligere vejledning. Du kan også søge information på www.skat.dk.
|
